Prøv interrail


Alle kender til charterrejser sydpå, shoppeture til storbyer og vandreture i naturen. Mange unge mennesker tager alene til udlandet og mødes med andre unge fra andre lande. De mødes et sted, der er arrangeret af en organisation for noget internationalt samarbejde og bliver måske stillet en opgave de skal løse eller tildelt arbejde i bytte med kost og logi. Det er en god ordning, men det er som om interrail eller gået af mode igen. Man kan nemlig møde andre unge under rejsen i stedet for kun på destinationen. Man kan f. eks. tage på interrail igennem Europa, møde andre unge og tage videre ud og rejse sammen. På den måde har man ikke bundet sig til en organisation og man kan rejse mere spontant. Det er ikke til at vide hvem man møder når man tager afsted og det er ikke til at vide hvor man ender med at rejse hen.